Udkørende behandling

DIG I FOKUS

giver både sportsmassage, wellness massage, ansigtsmassage, lymfedrænage og akupunktur ved udkørende behandlinger.
Dog ikke luksus japansk liftning.

Der er mange gode grunde til at mange bestiller en massør til at udføre en massagebehandling i ens eget hjem. Det er dog stadig en tillidssag, så hvis det virker for utrygt, så få din første behandling i klinikken i stedet, og mød mig dér.

De forskellige gode grunde er følgende:
- Dine lange arbejdsdage gør det svært at finde en tid, så hellere få massage i eget hjem.
- Får du hjemmemassage slipper du for transporten til og fra klinikken.
- I dit eget hjem med velkendte og trygge rammer er du 100% afslappet, og efter massagen kan du bare hvile og dermed undgå evt. trafikstress.
- Mine sene arbejdstider er bevidst valgt til jer, der har børn, så der ikke skal findes babysitter, ligesom de sædvanlige putterutiner kan bevares.
- Hvis der er fysiske forhindringer i at komme til min klinik, eller at komme ud af hjemmet.
- Skal et barn have en behandling, kan det have stor betydning at det foregår i tryg og rolig atmosfære.
- Er du dagplejemor eller har et job med 40 - 50 timers (eller mere) arbejdsuge, har mange udtrykt glæde ved denne ordning.
- Hvis du ønsker at invitere veninder/familiemedlemmer til flere massagebehandlinger i stræk for at spare transportudgiften.
- Jeg kan ved godt vejr massere udendørs i din have, hvis briksen kan stå sikkert nok.

HAR DU SÆRLIGE BEHOV?

- Hvis du synes at din mor/far på plejehjem eller i eget hjem trænger til at få massage, er det dog vigtigt at der er en hæve-sænke seng, hvor jeg kan behandle ved (det er svært for mange ældre at komme op på en briks). Jeg har behandlet min ældste kunde, plejehjemsbeboer på 99 år, igennem 3 år.
- Demente borgere kan være meget urolige på bestemte tider i døgnet, og til dem kan en beroligende sansemassage være en god ide. Jeg har 3 års erfaring med demente.
- Fysisk handicappede, både voksne og børn, kan trænge til massage i hjemmet, hvilket kræver at der er en hæve-sænke seng (det er svært for mange handicappede at komme op på en briks). Jeg er socialpædagog og har erfaring med handicappede, og er vant til nonverbale kommunikationsmetoder og at komme på bosteder og døgninstitutioner.
- Har du social angst eller ønsker en maksimal diskretion og ønsker en fast person kommer hos dig, er du velkommen til at bestille en tid. Desuden er jeg uddannet socialpædagog og kan rumme, at du har det svært.

DIG I FOKUS giver også hjemmemassage i forbindelse med polterabends, venindeaftener, mødregrupper, sportsbegivenheder, sommerhuse, campingpladser og firmamassage ( læs næste fane )


HVILKEN PRISZONE BOR DU I ?

Transporten frafalder ved flere timer se grupperabat.
Zone 1 - 550, - kr + transporttillæg 50, - kr
Zone 2 - 550, - kr + transporttillæg 125, - kr
Zone 3 - 550, -kr + transporttillæg 150, - kr
Zone 4 - 550, -kr + transporttillæg 200, - kr

GRUPPERABAT

Zone 1: Minimum 3 timers behandling, max 8 timer, og spar 50, - kr på transporten.
Zone 2: Minimum 3 timers behandling, max 8 timer, og spar 125, - kr på transporten.
Zone 3: Minimum 3 timers behandling, max 8 timer, og spar 150 kr, - kr på transporten.
Zone 4: Minimum 4 timers behandling, max 8 timer, og spar 200, - kr på transporten.


Hjemmemassage giver dig en følelse af tryghed, med en rolig atmosfære, hvor du kan slappe af før, under og efter behandlingen. Det fremmer forudsætningen for en god behandling.

Behandling er nøje tilrettelagt til DIG. Behandlinger vedr. tryk og hvilken type behandling du bestiller, justeres og aftales efter behov under behandlingen. Behandlingen bliver skræddersyet i forhold til dine individuelle behov og udfra hvad jeg vurderer, du har behov for. Samarbejdet mellem os baseres på de informationer du fortæller mig, samt hvad din krop viser mig.

Til udkørende behandlinger kan du ikke bestille tid via Booking systemet, da det ikke kan beregne transporttid mellem de forskellige behandlingssteder. Jeg kommer +/- 15 minutter til aftalt tid, med forbehold for trafikken. KONTAKT MIG over mail eller SMS (modtager ikke opkald), når du ønsker bestilling af udkørende behandling.

Bor du i ejendom uden elevator og behandling skal foregå i hjem på 2 sal eller højere må jeg desværre melde fra, medmindre du har adgang til at nabo e.lign. udlåner et lokale til dig på stueplan/1 sal.

Jeg medbringer briks og olie, og kan starte behandling kort efter ankomst. Der afregnes fra jeg kommer ind ad din dør, og det er min anbefaling at du er klar i morgenkåbe, og har følgende ting klart: 1 lagen, 2 tæpper, 1 stk håndklæde, en kande vand og 1 krus til dig som skal behandles og 1 til massøren der skal slukke tørsten. Der skal også være plads til en briks minimum 2 x 3 meter plads til at behandle dig.

Behandler minimum 1 time ved udkørende massage.


 



DIG I FOKUS

v/ Solveig Staun
Veksø Bygade 26
3670 Veksø
Cvr. 37566292

Tlf. KUN SMS 42 4444 23
E-mail: solveig@dig-i-fokus.dk

Åbningstider

Mandag 06:00 - 23:55
Tirsdag 06:00 - 23:55
Onsdag 06:00 - 23:55
Torsdag 06:00 - 23:55
Fredag 08:00 - 23:55
Lørdag 06:00 - 23:55
Søndag 06:00 - 23:55

Facebook

En hjemmeside af Kliksite.dk - Online booking system af KlikBook.dk